Skal vi tale om et mindested i hjemmet,
der kan gå i arv?

Vi taler i fortrolighed om det menneske, I har mistet – og om hvordan en mindebog og en mindeæske kan samle livshistorien, så den kan blive i familien.

I bestemmer tempoet. Og I godkender teksten, før den bliver trykt.

Det her får I med

Når I vælger at få livshistorien fortalt, får I et fælles holdepunkt, som ikke kun lever på mærkedage.

  • En mindebog: livshistorien skrevet sammenhængende ud fra samtaler

  • En mindeæske i træ: til bogen og de små ting, der betyder noget (fx ring, ur, breve, fotos)

  • Et mindested i hjemmet: et sted at vende tilbage til – igen og igen

  • Nænsom redigering: så ordene føles rigtige og menneskelige

  • Fortroligt forløb: I bestemmer, hvad der må stå – og hvad der ikke skal med

Sådan foregår det – trin for trin

  1. Uforpligtende afklaring
    Vi taler kort om jeres situation og spørgsmål – og om det her passer til jer.

  2. Samtaler
    I fortæller. Vi spørger ind. Vi hjælper med at finde det vigtigste og gøre det konkret.

  3. Skrivning og gennemlæsning
    I får teksten til gennemlæsning og kan rette, tilføje og justere.

  4. Tryk og levering
    Mindebogen bliver trykt og leveret – gerne sammen med mindeæsken.

Hvad kan I skrive i beskeden?

Det behøver ikke være “rigtigt”. Bare nok til, at vi forstår, hvem det handler om.

I kan fx skrive:

  • Hvem I har mistet (relation + navn, hvis I har lyst)

  • Om I er én eller flere, der bærer historien

  • Hvad I især ønsker: livsforløb, relationer, værdier, de små historier

  • Hvad I er i tvivl om: tid, proces, omfang, billeder/ting, pris/pakker

En helt kort besked er også nok:
“Vi vil gerne høre, hvordan det foregår – og hvad I har brug for fra os.”

Send en uforpligtende anmodning

Skriv et par linjer – så vender vi tilbage med en rolig afklaring, så I kan mærke efter, om det er det rigtige.

Spørgsmål mange har,
før de skriver

  • Nej. Mange starter med brudstykker. Vi hjælper med at få det til at hænge sammen.

  • Ja. Ofte giver det mening, at flere bidrager – hvis det føles rigtigt for jer.

  • Ja. Mindebogen er jeres. I bestemmer, hvem der skal læse med.

  • Det behøver I ikke. Det vigtigste er sjældent “alt” – men det, der siger noget sandt.